Taler du skamdinavisk?

NRKs ungdomsserie SKAM går sin sejrsgang også uden for Norges grænser, og Danmark er et af de lande, hvor serien har ramt et stort publikum. På de sociale medier debatteres serien hedt, og det er ikke kun seriekarakterernes genvordigheder, intriger og romancer, brugerne diskuterer. Også det norske sprog gøres til genstand for kommentarer og debatter, og mange danskere har i kølvandet på SKAM erklæret deres kærlighed til broderlandets sprog. Det kan måske rette op på den svage danske nabosprogsforståelse.

Af Astrid Ravn Skovse, ph.d.-stipendiat på Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet

NRK-serien SKAM er på alles læber i denne tid, ikke mindst i Danmark, hvor et stort publikum har taget serien til sit hjerte. Det første afsnit af SKAM er således den mest sete udsendelse på DRs (Danmarks ”svar” på NRK) on-demand-service nogensinde, og i skrivende stund er afsnittet set over 500.000 gange. Men ikke blot handlingen og karaktererne er genstand for dansk beundring. SKAM har medført en opblomstring i interessen for norsk talesprog blandt danskerne, som i lange debattråde på Facebook og andre sociale medier diskuterer dialektal variation og sproglige nyskabelser med stor iver.

BILDE 1 - IsakogEven
Tredje sæson af SKAM, hvor hovedpersonen Isak (Tarjei Sandvik Moe) forelsker sig i Even (Henrik Holm), blev seriens store gennembrud på globalt plan. Kilde: NRK.

Indlægget her vil basere sig på data fra Facebook-gruppen Kosegruppa DK. Gruppens navn refererer til den kosegruppe, som karakteren Vilde står i spidsen for i seriens tredje sæson, og som danner ramme for hovedperson Isaks første møde med Even, som bliver manden i hans liv. Gruppen har flere end 40.000 medlemmer (flest danskere, men også en del nordmænd) pr. marts 2017.

Det er karakteristisk for mange af opslagene i Kosegruppa DK, at de er skrevet på en blanding af norsk og dansk, som har fået flere brugere til at foreslå betegnelser som skamdinavisk, skamsk eller dorsk (dansk og norsk).

Bilde 2. Skam
Den særlige blanding af dansk og norsk, som er karakteristisk for mange opslag i Kosegruppa DK, gøres ofte til genstand for metasproglige kommentarer. Som det fremgår af opslaget her, er brugerne begejstrede for den nye sproglige varietet. Kilde: Facebook-gruppen Kosegruppa DK.

Flere brugere beskriver også, hvordan de er begyndt at inkorporere norske udtryk og norske sætningskonstruktioner i deres hverdagslige talesprog, som for eksempel i det nedenstående opslag skrevet af en dansk bruger:

Bilde 3. Skam

Bilde 4. Skam
Indflydelsen fra norsk begrænser sig ikke til de danske fans’ skriftsprog, men påvirker også deres hverdagslige talesprog. Kilde: Facebook-gruppen Kosegruppa DK.

Som det fremgår, beskriver brugeren at inkorporere både leksikalske og syntaktiske forhold, at bruge ordrette citater fra serien (fx ”halla”, ”skjerp deg”) samt selv at konstruere ord med ”norsk-lydende” fonologi (”snyllapylla”). Hun bruger dermed sine sproglige observationer til at danne ord og sætninger efter norsk mønster. Massevis af tilsvarende kommentarer fra andre danske brugere viser, hvordan SKAM har været med til at øge interessen for og forståelsen af norsk blandt mange af seerne. Holdet bag SKAM modtog da også i 2016 Forening Nordens Språkpris. Læs om prisoverrækkelsen her.

I mange år har nabosprog ellers ligget langt nede på listen over danske unges interesser og diskussionsemner. Det er velkendt, at danskere er det svageste led i den skandinaviske nabosprogforståelse, mens nordmænd typisk er de stærkeste i forhold til at forstå talt svensk og dansk. Nordmænd har den fordel, at de har en del udtaleforhold tilfælles med svenskerne og en del leksikon (ordforråd) tilfælles med danskerne. I stigende grad er engelsk blevet kommunikationssprog i mødet mellem danskere og deres skandinaviske naboer.

Arbejdet med nabosprogsforståelse står nedfældet i pensum for danske skolebørn, men der skal mere til end lidt sammenlignende lingvistik og læsning af norske og svenske digtere på originalsproget for at vække motivationen for at forstå de talte nabosprog. Den motivation har SKAM bibragt de danske seere. I de første sæsoner af seriens levetid var den tilgængelig på NRK’s hjemmeside for seere, uanset hvor i verden de befandt sig. Forståelsen blev understøttet af tekstning på bokmål, og flere danskere berettede begejstret om, hvordan de for første gang i deres liv oplevede at kunne forstå talt norsk.

Mens de danske tv-seere er vokset op med svensk børne-tv som fx filmatiseringerne af Astrid Lindgrens klassikere ”Emil fra Lønneberg” og ”Pippi Langstrømpe”, og er vant til at høre svensk i nutidige dansk-svenske produktioner som ”Broen” eller rent svenske serier som ”Wallander”, er norske produktioner en langt mere sjælden gæst på dansk tv. Dette har SKAM været med til at rette op på. Det sendte derfor chokbølger igennem den danske fanskare, da NRK af rettighedshensyn besluttede at geoblokere serien, som nu ikke længere kan ses, hvis man befinder sig uden for Norge (eller rettere, hvis éns device har en ikke-norsk IP-adresse).

Danskernes nyfundne interesse for det norske bliver mødt med glæde af norske brugere i Kosegruppa DK, som giver udtryk for, at denne interesse har været savnet indtil nu. Dette fremgår fx af brugen af adverbiet ”endelig” i nedenstående opslag fra en norsk bruger:

Bilde 5. Skam
Denne norske bruger sætter pris på den danske interesse for norsk sprog. Kilde: Facebook-gruppen Kosegruppa DK.

Der er særligt to forhold, som påkalder sig opmærksomhed hos de danske brugere i Kosegruppa DK. Den ene er den store grad af sproglig variation blandt karakterene i serien. Den anden er de norske brugeres store viden om sproglige forhold og deres evne og vilje til at debattere sproglige spørgsmål.

 

Skam_jentene
De to første sæsoner af SKAM handlede hovedsageligt om en gruppe piger, som fandt sammen i løbet af den første tid på gymnasiet. Eftersom serien var tilgængelig på NRK’s hjemmeside for alle, kunne også danske seere følge Eva (anden fra venstre, hovedperson i første sæson), Noora (til højre, hovedperson i anden sæson) og de andre piger samtidig som nordmænderne. Kilde: NRK.

Hvad den sproglige variation angår, er det særligt karakteren Eva, som afføder kommentarer med sin bergenske dialekt. De danske brugere i Kosegruppa DK bider især mærke i hendes udtale af hv-ord (”ka”, ”koffer”), hendes pronominer (”dokker”) og hendes skarre-r, mens fx fraværet af a-endelser går ubemærket hen. Mange er ikke klar over, at dette er dialektale træk, men bider blot mærke i, at hun taler ”anderledes” end de andre karakterer. Nedenstående opslag kan tjene som eksempel. En dansk bruger spørger til Evas k-udtale, og som det ses, er der stor forskel på detaljeringsgraden i en dansk og en norsk brugers besvarelser:

Bilde 6. Skam

Bilde 7. Skam
Disse opslag illustrerer forskelle mellem danske og norske sprogobservationer. Kilde: Facebook-gruppen Kosegruppa DK.

Dansk talesprog har udviklet sig i standardiseret og homogeniseret retning igennem de seneste 500 år i en grad, så der knap er nogen dialektal variation tilbage ud over forskelle i tonegang imellem de forskellige landsdele. Det forekommer derfor eksotisk for mange danskere, at unge nordmænd taler dialekt. Samtidig fascinerer det danske brugere af Kosegruppa DK at følge norske brugeres detaljerede forklaringer på sproglige observationer samt de sproglige debatter, som af og til folder sig ud imellem de norske brugere. I flere opslag giver danske brugere udtryk for at misunde nordmændene denne dialektale variation og den stærke bevidsthed om sproglige forhold:

Bilde 8. Skam
Det er vanligt blandt danskere at beklage den dialekudjævning, som er foregået over de seneste år. Kilde: Facebook-gruppen Kosegruppa DK.

Imidlertid viser udviklingen i en række af trådene, hvor norske brugere debatterer sproglige normer, at den omgængelige tone hurtigt kan udvikle sig i en mere skarp retning. I nedenstående tråd diskuterer en gruppe norske brugere for eksempel sætningskonstruktionen ”Jeg kommer, jeg”, noget som fører til flere debattørers exit fra debatten. Bemærk her især fraværet af smileys, som står i kontrast til de fleste andre opslag i gruppen, der er fyldt med hjerter og smilende, kyssende og leende smileys.

Bilde 9. Skam
En norsk sprogdebat udfolder sig for åben skærm. Kilde: Facebook-gruppen Kosegruppa DK.

Der skal nok mere til end én tv-serie for at styrke unge danskeres nabosprogsforståelse mere permanent, men debatterne i kølvandet på SKAM har vist, at når blot motivationen til at forstå nabosprog er stærk nok, opleves sproglige forskelle ikke længere som en barriere, men som noget, der kan overkommes. Senest har flere brugere efterspurgt gode apps til at lære norsk – så måske er der håb forude for danskernes nabosprogsforståelse også på længere sigt.

Vil du vide mere?

I nedenstående rapport beskriver Delsing og Lundin forskellene i nabosprogsforståelse blandt de skandinaviske unge:

Delsing, L-O., & Lundin, K. (2005). Håller språket ihop Norden? : en forskningsrapport om ungdomars förståelse av danska, svenska och norska. (TemaNord). Nordiska ministerrådet.

Hvis du vil læse om den danske dialektudjævning, er følgende artikel et glimrende sted at begynde:

Pedersen, I. L. (2003). «Traditional dialects of Danish and the de-dialectalization 1900-200.» International Journal of the Sociology of Language 159: 9-28.

Du kan læse om tonegang som den primære regionale markør i nutidigt dansk talesprog i kapitlet her:

Pharao, N., et al. (2015). Eksperimentelle sprogholdningsstudier – fra helhedsvurderinger til enkelttræk. Hvad ved vi nu – om danske talesprog? F. Gregersen and T. Kristiansen. Copenhagen, Museum Tusculanum.

 

Kommentarer er stengt.

Et WordPress.com-nettsted.

opp ↑

%d bloggere like this: